173
en oversat Poesie er just en kold suppe. Siden
bør en Poet være mester i Philosophien, erhverve
sig en grundig indsigt i mange andre videnskaber,
og i ingen være gandske ukyndig. Han bør videre
lære at kiende mennesket fra grunden af, lige faa
vel som sin tiids tænkemaade og sæder, ved hoffet
ikke mindre end paa landet. Paa det sprog, hvori
han agter at skrive, og som ikke bør være noget
andet end moders maalet, maae han anvende sær¬
deles megen tiid, og ikke troe at det er am nok,
at han læser sin tids gode Skribentere, han maa
lære det til gavns, det vil sige, han skal studere
det gamle Sprog, hvoraf det nedstammer, og de
nye, hvormed det er i nærmeste forvandtskab; thi
det hører just Poeter til at bestemme sproget, at
berige det med nye talemaader, og undertiden med
nye ord, at giøre det fyndigt og vellydende, give
det et behageligt fald, og deels imodstaae, deels
rette de tvungne talemaader og den unaturlige or¬
den, der af andre uvedkommende, men bekiendte
sprog alletider er færdig at indsnige sig, med et
ord, at give det al den fuldkommenhed, dets na¬
tur tillader, hvilket alt ikke retteligen kan skee,
uden ved en grundig indsigt i stam= og slægt spro¬
gene. Jmidlertid bør han selv begynde at skrive
paa vers, hvilke han maa underkaste flere Ari¬
starchers granskning, som kunne vise ham de feyl,
han selv ey seer, sige ham, i hvilket Slags Poesie
det best lykkes for ham, og frem for alt lære
ham, ey at være alt for vittig, men at efterligne
naturens eenfoldighed, lige saa vel som dens pragt.
Han bør skrive i mange aar, og i samme merke
sig de utallige smaae ting, som høre til den Poe¬
tiske Kunst, og hvilke man ikke, uden ved arbeyde
og lang eftertanke kan fatte, inden han vover sig
