178
nu tillige erindrer sig, at det man kalder Episk digt e
et non plus ultra ikke alene for Poeter, men for de¬
menneskelige forstand, hvorledes vil man da give Hen
riaden navn deraf, hvorledes vil man ligne den med et
mesterstykke, hvorpaa en mand af største genie har an¬
vendt 10 aar af sin beste alder, efter at han først hav¬
de øvet sig i saa mange Slags anden Poesie, og udru¬
stet sig med tilstrækkelig kundskab og lærdom? Det som
har givet Voltaire rang blant de største Poeter, er
derfor ikke Henriaden, men hans Tragoedier og de
Poetiske Skrifter, som indeholdes i den siette Tome af
hans Verker, som ere udgivne i Paris. Jeg vil dog
ikke hermed sige, at Voltaire ikke har havt gaver til at
skrive et Episk digt. Polybius siger et sted om Han¬
nibal, at dersom han havde begyndt med at bekrige og
undertvinge andre Nationer, og til slutning angrebet
Romerne, var det troeligt, at han havde overvundet
dem og opnaaet sit Forsæt, som nu synes alene at være
mislykket derfor, at han begyndte med det, hvormed
han havde burdt ende. Dette samme vil jeg sige om
Voltaire, og jeg troer, at om han, i steden for at be¬
gynde med et heltedigt, havde endt dermed, da havde
han sikkerlig givet os et Mesterstykke, i det mindste
saa vidt hans taalmodighed og det franske sprog havde
tilladt.
Pag. 92. søger Auctor at støde Homer og
virgil fra det høye sæde de til denne dag have havt
blant Poeter, og han haaber at man ej dømmer
ham for en kiætter, om han erklærer, at hverken
den enes, eller den andens Skrifter i hans troes
bekiendelse faae sted blant de Symboliske bøger.
Dette er dog at være kiætter, i de smukke videnskaber
at giøre saadan en troes bekiendelse, thi Horatz og
Despreaux, de helligste Fædre i denne kirke, endog
