179
efter Anctors egen tilstaaelse, have aabenbart og tyde¬
lig erkiendt disse Skrifter for Symboliske. Man skul¬
de tænke, at Auctor havde meget stærke grunde, hvor¬
paa han bygger saa besynderlig en troe; men ved un¬
dersøgning besindes de saa svage og saa let besvarede, at
man gierne kan see, at denne, saa vel som hans andre
heterodoxier, ej har kundet komme ham, uden af det
underlige begreb han engang har gjort sig om grundig
Poesie.
Han siger: at Homers og Virgils Digter
ere gode nok, ja høist fuldkomne efter deres tiid,
men ei efter vores: at vi ikke have nogle andre Reg¬
ler, at dømme om hellevers, end dem vi have lært
af disse to Poeter, og dømme dem saaledes efter dem
selv: at vi læse disse begge Poemer i vore unge aar,
da vi ikke dømme men fornemme, og at disse for¬
nemmelser blive saa ofte igientagne og saa vældig
indtrykte i os, at vi siden vor levetiid ansee dem som
fuldkomne, hvilket saaledes ikke herrører uden af
fordomme.
Til det første svares at eftersom Auctor
erkiender Homer og Virgil for fuldkomne efter deres
tiid, saa kan i denne post ingen striid blive os imel¬
lem, thi det er just efter deres tiid de skulle døm¬
mes, og ikke efter vores. De have skrevet for Græ¬
ker og Romere, og ikke for Nationer, dem de ej
engang til navnet kiendte. En Forfatter af et
heltedigt er nødt til at antage sin tiids almindelige
