180
troe, enten han agter den grundet, eller ei. S¬
har Homer, og saa har Virgil giort. Saalede
maatte og den Digter giøre, som nu blant os op
stoed for at skrive et episk digt. Han kunde ikke
undgaae at antage de almindelige fordomme, som
nu regiere, enten han anseer dem for saadanne, el¬
ler ei, og ihvor lættelige de engang kunde synes
vore efterkommere om et eller fleere tusinde aar.
Eller troer man maaskee, at vores alder er fra ver¬
dens begyndelse den eneste, der tænker ret i alle
ting?
Jmod den anden indvending tiener til svar
at man har dømt Homer og Virgil ikke efter dem
selv, men efter samme mønster, som de i deres Skrif¬
ter have fulgt, det er naturen. Man har fundet
at de have fulgt den saa nøje i alle deres beskri¬
velser og malninger, at man ingen bedre mønstere
kan fremsætte for unge Poeter, som ikke alletider ha¬
ve noksom gode og stadige øyne til selv at merke
naturens gang. Dette hindrer dog ingenlunde, at
jo en Poet engang kan komme, som overgaaer dem:
det er og berømmeligt at have dette forsæt; men
hidindtil er det ikke skeet, og dertil behøves en hob
vanskelige data, hvoriblant et er, at have et lige¬
saa godt modersmaal, som det Grækiske eller La¬
tinske.
Hvad den tredie indvending angaaer, saa er
det ikke mueligt i sine unge aar at kunde rettelig
forstaae Homer og Virgil, thi at tyde dem er ik¬
ke at føle deres smukheder. Man skal kiende na¬
turen og mennesket, grundig forstaae det Grækiske
og Latinske sprog, og med megen agtsomhed læse
