184
Forfatteren har først valgt et Slags vers
hvor to enstavige rimlinier (versus masculini) stedie
staae sammen uden at rime med hinanden, hvilke
i et ordentlig Poem alletider er en feil, og tillader
ikke uden i de vers, som skrives efter en vis melodie,
Man merker desforuden her alt for tidt den feil, som
Franzmanden kalder enjambement, at nemlig versene
gaae ind i hinanden, og at man følgelig ei kan for¬
staae meeningen af en linie, inden man har læst den
følgende og somme tider fleere, hvilket strax giør stilen
mindre poetisk, og er tegn til at versene ei have
været længe nok under arbejde. Denne feil har vores
Auctor temmelig undgaaet i sit forrige Stykke, hvor
en hver linie noget nær har sin egen meening; der
har han og undertiden ikke overtrædt regelen, uden for
at giengielde det med dets større smukhed, som for
exempel hvor han beskriver et oprørt hav paa denne
maade:
Snart væltes Alper op af himmel=høye bølger;
Snart styrtes de igien med deres skummig top
J havets afgrund ned; strax andre større følgert,
Som med forbittret magt mod himlen slynges
og.
En hver kiendere kan see, at den anden linies sammen¬
føyelse med halvdeelen af den følgende giør her en
fortreffelig virkning, og at beskrivningen bliver derved
sagens natur des mere lig, og stilles Læseren ligesom
Fortsettelsen følger.
