186
Det, som vanzierer dette smukke indbildnings stykke, e
den fierde linie: og See den første sol i øyekredser
slukt! thi siden man har ladet en flyve frem med ly¬
sets hastighed en heel verdens alder, saa er det ikke en
smuk vending, at bede ham ved enden af sin fart see
tilbage til vores soel, saasom den der allerede for man¬
ge tusind aar maa være forsvunden for hans øyne.
Pag. 24. kalder Auctor solen en umaalt krox,
da han dog pag. 15. har sagt at den er 1000000
gange saa stor som jorden.
Pag. 15. taler Auctor om solen paa denne
maade:
Hvo slukker ud dens ild? mon alle skyers
vand,
Mon alle verdners magt kan dette ildbierg
stoppe,
J fald det skrider ud af ligevægt der oppe,
Saa det ei tumler ned, og setter alt i brand?
Om man ogsaa kunde slukke solens ild, naar den var
skridet ud af sin ligevægt, saa var man jo endda ikke
hiulpet dermed?
