184
Hvad sukker du? -- Er suk vel Philosophisk her?
Skal lerken aldrig døe? Skal falken ikke leve?
Blev verdens orden størr, om rovdyr aldrig bleve?
Betænk dig, du, som selv det største rovdyr er:
Ja meer, naar alt har liv og nærer sig af liv;
Hvad forskiel er der da paa rovdyr og paa andre
Naar døden kun bestaaer i formen at forandre,
Saa er jo altings død et blot vedvarigt bliv!
Auctor beviser her sin thesis ilde, thi han glemmer at
lerken har følelse. Naar man forestiller sig, hvor em¬
fintlig denne lerke kan være, maa man nødvendig blive
rørt af medynk over dens skiebne, og det nytter herved
lidt, om man veed, eller ei, at døden kun bestaaer i
at forandre formen.
Af det som jeg nu har anmerket saa vel ved
dette, som det foregaaende Tullins priis=skrift, kan
man tage anledning til at opsætte følgende grund¬
regler, som bør iagttages ved verkenes mechaniske
bygning.
1. En hver linie i et vers bør have sin egen
meening, og bør kunde forstaaes for sig selv uden hielp
af den derpaa følgende.
2. Meeningen bør skiære en hver verse-linie
midt over paa det sted, hvor hemistiken indfalder.
