200
mand og ligeledes foragter han sine ligemænd, hvil
de ey haver Anhær nok. Udi hans Tanker maae de
hvis Stamme=Fader for nogle 100 aar siden haver he¬
gaaet drapelige Gierninger, nødvendigen have ædlere
blod, end den hvis Fader ved fine egne Fortienester
forhvervet sig Adelskab. Han gaaer ey ofte i Kirkeaf
den Aarsag, at der kommer saa mange gemeene Folk.
Os Fruentimmer beviiser han imidlertid den Ære, at
ville familiarisere sig med os efter Jupiters exempel,
men jeg forsikrer jer, at vi lee ham ud, saasnart han
vender Ryggen, og at alle hans Anhær slet ikke giør
noget indtryk hos os. Ellers bær han aldrig andet
paa læberne, end Grever, Baroner og blaae Riddere;
og hvis der bare spørges om et stykke lærreds godhed,
laster eller berømmer han aldrig uden at beraabe sig paa
Ambassadeuren eller i det mindste paa nogen af Min¬
strerne.
Damon.
Hvad siger hun da om Spartan; han er nok
ikke saa latterlig i hendes Øyne?
Philandra.
Spartan-- ho, hvad Spartan -- han er--
ham er jeg nødt til at omgaaes, siden han er en saa god
Ven af min tilkommende Svoger og følgeligen ofte i
Sælskab med min Søster. Ellers forsikkrer jeg Eder,
at der er os ingen Ting imellem.
Damon.
Ja, ja, hun haver alligevel intet at sætte ud
paa ham, som jeg hører, ne.
