206
sømmelse og efterladenhed et liv, som er bestemt til saa
mange forretninger og handlinger. Saadan en be¬
gyndelse vilde giøre, at da De er født med saa megen
forstand, De ikke kunde tilskrive nogen, uden Dem selv,
udslukkelsen og ubrugbarheden af dette beundringsvær¬
dige lys, som er en saa stor himmelens gave.
(Taleren søger her at bevise ved bekiendte exem¬
pler, at af mangel paa brug og anvendelse, forstanden
falder til en dorskhed og søvnighed, hvoraf det ikke me¬
re er mueligt at opvække den.)
Da vil der reyse sig skammelige lyster da vil
hengivenhed til vellyster og vrede, som ere de to farlig¬
ste raadgivere for Prindser, forleede Dem til alle Slags
laster; og naar da det forstands lys, som eene havde
kundet veylede Dem, engang er udslukt, saa har De be¬
røvet sig alt det haab, som De kunde giøre sig om hielp
og redning. De begriber selv lettelig, hvor lidt skikket
man vilde være til at regiere i saadan en tilstand. Og
det er sandelig ikke uden aarsag, at et menneske, som er
henreven af sine passioner, bliver betragtet som den, der
ikke meer er Herre over nogen ting. Da han ikke er
Herre over sig selv, hvorledes vil han da være det over
andre? En slave, som saa meget des mere er at beklage,
fordi hans trældom falder paa denne deel af ham selv,
paa denne fornuft, ved hvilken Gud har vildet, at alle
mennesker skulde være frie. Den som derfor vil være
Herre, og holden for at være det, han begynde at øve
sin magt over sig selv, han vide at styre sin vrede, over
ham maa vellysterne, uagtet alt det indtagende De kun¬
de synes at have i sig, ikke tyrannisere; han maa alle¬
tider have sin forstands fulde brug. Men dette er just
