207
en ting, som man ikke kan vente af nogen, dersom sam¬
me ikke fra sin første alder af har vant sig dertil.
De behager at erindre Dem, paa hvilken maa¬
de tyrannen Dionpsius behandlede Dions søn, i den
tiid, han havde ham i sin vold. Det allergrue¬
ligste, som man nogensinde kan forestille sig, var det, som
hadet imod faderen kom ham til at foretage imod søn¬
nen. De haver seet i Deres Cornelius Nepos, at
opfindere af en nye Slags hævn, trak han ikke sværdet
imod dette uskyldige varn, kastede det ikke i fængsel, og
lod det ikke lide hverken sult eller tørst; men det som
var endnu mere ynkværdigt, han foretog sig at fordær¬
ve alle hans siæls gode egenskaber. For at fuldføre
denne hensigt, tillader han ham alting; han overgiver
ham i en uforsigtig alder til sine egne lyster og tilbøye¬
ligheder. Det unge menneske, henrevet af ungdoms
daarligheder, forfaldt til den skammeligste vidtløftighed.
Jngen gav agt paa hans opførsel: ingen stod hans pas¬
sioner imod. Man tilfredsstillede alle hans lyster; man
roesede alle hans feyl. Saaledes fordærvet af ulyksa¬
lige øyentienere, styrtede han sig i alle arter af laster.
Men see en gang, naadige Herre, hvor meget lettere
menneskene falde til uorden, end som de lade sig igien
bringe til at elske dyden. Efter at dette unge menne¬
ske var igien kommen under sin Faders kiærlige opsigt,
blev han overleveret til Hovmestere, som ikke forglemte
det ringeste af alt det, som kunde tiene til at forandre
hans gemyt. Alting var spildt; thi han vilde hellere
døe, end at forlade sine sædvanlige lyster, og styrtede
sig derfor en dag ned fra det øverste af huuset. De
behager herfra at drage to følger, af hvilke den
første er, at de ere vores rette venner, som imod¬
staae vore passioner, og at derimod de, som smigre
