211
Medoc.
Ja 10 Gange saa meget.
Lucilia.
Saa siger jeg det da.
Medoc.
(Sagte) O! hvor skiær det mig i mit Hierte
(høyt og koldsindig) Siig mig da ogsaa navnet paa
den, hun haver elsket.
Lucilia.
Det kan jeg ikke giøre.
Med oc.
(lidet ivrigere) Siden hun allereede haver sagt
mig at hun haver elsket en anden, saa er det forgieves,
at hun vil dølge Navnet.
Lucilia.
Om jeg havde nogen hemmelighed af dette Slags
at aabenbare Eder, saa frygtede jeg for, at J ikke
holdte ellers eed med at elske mig desto meere derfor
Eders Ansigt tilsiger mig det allereede. Des aarsag
vil jeg hielpe Eder ud af drømmen og endnu een gang
igientage, hvad jeg saa ofte tilforn haver sagt, at jeg
aldrig haver elsket nogen Mandsperson, førend jeg
saae dem.
Medoc.
Det kan jeg dog aldrig troe. Hun er nu neppe
18 Aar, og jeg haver ikkuns været en kort tid bekiendt
med hende. For den tid haver vel nogen Mands¬
person seet hende og følgeligen ogsaa elsket hende.
Lucilia.
Aldeeles ingen.
Medoc.
Det er ikke mueligt. Siig mig dog Navnet
paa nogen, min sødeste Ven.
