213
Lucilia.
Herr Jerony nus forventes hver dag, og jeg troer,
at J ey skal behøve, at bie længe efter hans samtykke,
siden J selv veed, hvor føyelig han er og hvad særdeeles
godhed han bærer for Eder.
Scena 7
Johan, Medoc og Lucilia.
Johan.
Herre! Vognen er her. Men jeg seer Jomfruens
Søster og Hr. Spartan komme paa gaden.
Medoc.
Des meere maae vi skynde os. Gaae du til
Madamen. (de gaae alle ud.)
Scena 8.
Spartan og Philandra.
Spartan.
Hendes Søster er ikke her, og jeg seer ey heller
Medoe. Sagde hun ikke til Jomfrue Lucilia, at vi
ville komme hid?
Philandra.
Jo, jeg giorde, men jeg er vant til, ey at finde
dem hiemme, heldst naar de vide, at jeg vil komme.
Medot haver ingen Roe, uden naar han er med min
Søster allene, og nu ere de vel for samme Aarsags skyld
gaaet ud tilsammens.
Spartan.
Han kan dog ikke være jaloux paa nogen af os
begge, veed jeg.
Philandra.
Man kan saa just ikke vide det. Han er ikke me¬
get fornøyet dermed, at jeg og min Søster elske hinan¬
den saa hierteligen. Jeg haver ofte seet, hvad for en
