215
at bie hende op. Med et ord: der kan ingen anledning
til uroe og mistanker ophittes, som han jo giør sig ved
hvert Fied hun gaaer og ved hvert ord hun taler.
Spartan.
Ja, naar nogen passion tager overhaand hos os,
saa ere vi megen daarlighed underkastede.
Philandra.
Men kan man da ikke styre sine passioner med
fornuft og ey giøre sig til nar for Gud og heele verden.
Spartan.
Styre sine passioner med fornuft -- det er at
sætte lam til vægtere over glubende ulve; Medoe haver
nyeligen underviset mig i den Sag. Tænker hun vel,
min hierte, at hun raadfører sig med sin fornuft, naar
nogen hæftig begiærlighed antænder hende.
Philandra.
Ja, det meener jeg.
Sprrtan.
Ja, vi meener saa; men naar vi ved Regningens
beslutning seer ret til, saa finde vi, at vi ikke haver brugt
Fornuften, uden til at ophitte visse Aarsager som sætte
Stempel paa vores daarlighed og giøre den tilladelig i
vores øyne. Dette siger jeg dog ikke for at undskylde
Medoe, thi af alle passioner synes mig, at jalousie er
den uriimeligste og som jeg allermindst kan begribe.
Philandra.
Det er een hæslig Ting; man seer Chimerer paa
alle kanter: foruroeliger sig selv dermed og alle dem, som
ere omkring os, særdeeles den, man elsker; og om jeg
var i min Søsters Sted, saa tabte Medoe meget af
sin credit derved.
Spartan,
Ja, jeg troer, at saadan en Elskere aldeeles ikke
skulde anstaae hende.
