216
Philandra.
Ney, een, som udtyder hvert ord ilde og giver Agt
paa hvert eneste Fied man giør, kan vist ikke være en
behagelig Elskere i manges øyne, og var jeg end den
kydskeste af alle Fruentimmer, saa troer jeg dog, at jeg
gav saadan en noget at løbe efter.
Spartan.
Det troer jeg gierne: hun er deylig og ubestandig
nok dertil: men er Damon ligesaa lidet jaloux som
jeg, saa behøver hun ikke at spille os det Puds.
Philandra.
Om Damon er jaloux eller ey, bekymrer jeg
mig slet intet om. Saa længe jeg var i hans Faders
Huus, snakkede jeg gierne med ham, thi han er fornøye¬
lig i Sælskaber. Nu siden jeg er kommen derfra og
bleven bekiendt med Eder, haver jeg gandske forglemt
ham og seer ham ikke meere.
Spartan.
Det skal være mig kiert, om jeg allene kan giøre
hende fornøyet, min søde Ven; dog tvivler jeg meget
derpaa, naar jeg seer hendes smaae skielmske Øyne.
Men hvad staae vi her efter og bier? Vi leve jo langt
bedre og i større Friehed udi hendes lille Kammer?
Naar Medoe og Lucilia komme tilbage, besøge de hen¬
de nok.
Philandra.
Ligesom de behager. Hvad Spartan vil, det vil
jeg med.
Spartan.
Nemlig, naar jeg ikke vil andet, end det hun vil.
(De gaaer.)
