226
At jeg min svage Pen og Fusker Haand paaminder,
At skrive vel-forskylt og Skyldigst Ære=Digt;
Skiønt ei et digtet Ord, thi hvad jeg her vil skrive,
Skal fra en Digter=Pen betitlet aldrig blive.
Thi uden Digte-Kunst og Digt jeg her kan skrive,
At Du Høist=Salige foruden Liige var, a)
Din Liige forhen ej har Norden kundet give,
Hvor Kongelige Mænd den os end givet har,
Og mueligt neppe det hereftee saa sig skikker,
At faae saa store og saa fromme Frederikker.
I Din Regierings Tid har Freden sig rodfæstet,
Du svarte Herlig til Dit frederige Navn,
Ei nogen Fiende os i ald den Tid har giæstet.
Vi frem for andre sad i Fredens riige Favn,
Vi frem for andre, her kand os Lyksalig sige
Ved vor Kong Frederik den store Frederiige.
Han har da Fredelig i tyve Aar regieret,
Hvis Han den Siette i Augusto havde seet,
For Tyve gid det Tregang tyve havde været!
(For Danmark kunde da ei større Lykke skeet.)
Hvad
a) Hans Lige har man neppe i mange Henseen¬
der (thi der kand findes i sær noget rart
hos een, som ej gives hos en anden, dog
lige stor Konge,) men fornemlig, i Hen¬
seende til den bestandige Fred vi under Ham
har nydt nesten i 20 Aar.
