227
Hvad Han i tyve Aar i Fred har her bedrevet,
Kand et halv hundred Aar knap give os beskrevet.
Min Pen den er for kort og Geisten er i Knibe,
At knibe alle Ting i korte Stropher ind;
Da nogle Riis Papir ei skulle indbegribe
Det mindste store af den store Konges Sind.
Den store Frederik ei nogen kand beskrive:
Vel neppe Maro selv, kom han igien til Live.
Jeg med min liden Baad paa Dybet mig dog giver,
Om jeg kuldseiler og med samme undergaar,
Det mig ej smerte skal, naar man min Grav=Skrift
skriver
Med samme Ord, som der paa Phoetontis staar:
Han vilde alt for højt, mod Solen sig opsvinge,
Men fra sit Forsæt faldt, som ej var af de ringe.
Lovtalen er for slæt, for dunkel og for ringe:
Et Mesterstykke selv skal prise Mesteren,
Regieringen skal selv med Gierningen opklinge
For denne Menneskers og Guders største Ven.
I Tidens Malm og Erts har Kongen selv indgravet
Hans Æres Statue paa Jorden og paa Havet.
Saa snart Kong Frederik Regiæringen tiltraade, a)
Var Han betænkt paa Fred med Tørken i Algler,
Til Handelens og til Søfartens største Baade,
Som kunde seile frie for deres Røverier,
a) 1746. den 6 August
b) 1747.
