238
Min Konges Kiærlighed jeg ikke her kand dølge,
Skiønt Sangen døvet blier af Vester=Havets Bøle.
En saadan Konge, som Kong Frederik den Fem¬
Har Landevæsenet vel aldrig eyet før!
Var det ey derfor Skam om det sin Pligt forgleme
Og Hannem derfor ey den sidste Ære giør!
Helst Julland aldrig kand Kong Frederik forglemme,
Bør den da ey i sær en Ære=Sang istemme?
Med underdanigst Tak at kysse Kongens Aske;
Som udi Døden selv er dog udødelig.
Din Priis, men Verden staar, bravere skal og braske
Din Ære=Obelisc opretter hver Mand Dig,
I Din Regiering vi paa intet os kand støde,
Undtagen at Du alt for hastig os fradøde.
Men, hvad er Kongen død? Ney! Han er end i
Live,
(Thi Kongerne hos os de aldrig dødes kand)
Naar Kongen siges død, da lader Han sig give
Et andet Navn i Hast, og kaldes Christian;
Han før sig Frederik, men nu sig Christian kalder;
At vexle Navne saa, det Gud og Ham befalder.
Jblant meget andet sigtes her i sær til de anlag¬
te Colonier paa de Jydske Heder, som m
er i fuld Drift.
