239
Naar Kongen ældes Hand, som Ørnen sig forynger.
Han som en Phoenix er udi Arabien;
Den Mageløse Fugl, hvorom Poeter synger,
Der af sit eget Støv strax lever op igien:
Den danske Konge vi den danske Phoenix kalder,
Thi Han er Mageløs og Mager selv sin Alder.
For Sorg nu Fryde=Sang! Vor Konge sig for¬
ynger,
Han før var syg ja død, nu er Han ung paa nye.
Vi glemmer Græde=Sang og saa af Glæde synger,
At det i Dannemark skal skingre høyt i Skye:
For vores unge og vor Mageløse Konge,
J Sted for Svane=Sang, vi Brude=Sang vil siunge.
Da Gud med første det saaledes selv vil mage
At Kongen mageløs skal snart Sin Mage faae,
Naar Han sin Engel skal fra Engeland modtage,
Som udi alle Ting Hans Moder slægter paa:
Da samles skal igien Kong Fredrik og Lovise,
Som begge Riger før ey noksom kunde priise.
