243
hed, og den store Mangfoldighed af Skrifter i
Vid og Videnskaber, der have fortient og faaet
almindelig Biefald, saa beviser det saa lidet, det
De vilde bevise dermed, at det tvertimod hos alle
de, der ere lovlige Dommere, er det klareste Beviis,
imod dem; thi de veed meget vel, at det alt skriver
sig fra det, de har studeret hos de Gamle,
og at, hvis dette nogensinde skulde forsømmes,
maatte vi igien henfalde i samme Tilstand, som
Verden var, førend at studere de gamle kom i
Anseelse, det er paa got Dansk: i et aabenbar
Barbarie.
De, som ere af anden Meening, giøre gierne
denne Paastand: at der gives en Mængde Men¬
nesker, som man i Almindelighed tilstaaer megen
Lærdom, og som dog ere ligesaa unyttige og usle,
som den, der aldeles ingen Lærdom besidder, og
at deres Værker vel ere udstoppede med Latin og
Grædsk, men ere dog intet værd. Hertil kan man
svare paa tvende Maader: først, at saadanne Slags
Skribentere ikke allene kan synes mange af rin¬
ge Betydenhed, men endog være det, da de dog
ere brugelige og meget nyttige for andre: Chrono¬
logernes, Philologernes, Comentatorernes og
Konstdommernes Værker ere tørre og ikke under¬
holdende; og man holder dem, som anvende all
deres Tid paa disses Udarbejdelser, for Daarer;
men maaskee de dog ikke ere det, siden der dog og
behøves et Slags Genie til disse Arbeider; imid¬
