246
som giøre denne Paastand, hvad det er for ey
Tid, som efter deres foregivelse tabes? Er det
ikke Barndommen den minderaarige og umyndige
Alder? bortgaaer den ikke ligesaa meget i for¬
fængelig og daarlig Spøg, i smaa fornøyelsers
Afvartning, paa at lære daarlige Øvelser, paa
at slendre omkring fra et Sted til det andet? eller
forderves ikke Tiden, naar den anvendes til læ¬
sefulde Fornøyelser, til at efterløbe en Sværm
af Laster, eller til utallige Daarligheders Under¬
holdelse? Er det ikke bedre at skaffe Ungdom¬
men en anstændig Beskæftigelse, og at forstræk¬
ke de Udsigter, som kan føde de opblomstrende
Lidenskaber, og tillige være nyttige i fremtiden?
Var det sikkert, at føre Drengebørn tilig ind i
Verden, saa maatte denne Paastand faae nogen
Vægt; men Erfarenhed, der allene kan vidne
til denne Tankers Fordeel, er gandske derimod,
og viser, at de, som ere uvidende i det Grædske
og Latinske, og alt for tidt ere uvidende i For¬
nuft og Dyd.
Man kan og tør ikke nægte, at nogle ha¬
ve paa en anden Opdragelses Maade og havt
en lykkelig Følge. Adskillige Levnets Omstæn¬
digheder udfordre en Forskiellighed i Tugt; og for¬
skiellige Gemytter, hvorpaa man og bør see for
længe, ligesom forskiellig Jord, store Forandrin¬
