247
ger i Maaden at dyrke den paa. Dette stem¬
mer overeens med den sunde Fornuft og det
er meget at beklage, at man ikke tiere giør disse
Betragtninger og igiennemtænke og overveyer
den ved unge Menneskers Opdragelse. Alt dette
vidste de Gamle, og Liebhaberne af den gamle
Litteratur tilstaae det gierne: de ere langt fra at
ville paanøde nogen deres Lære-Maader; dette
paastaae de kun, at, skiønt denne Slags Lærdom
er nogle unyttig, er den dog mange meget nyt¬
tig.
Vi kan endnu tillegge til det, vi allerede
have sagt over denne Materie: At de tage me¬
get mærkelig feyl, der indbilde sig, at Pedante¬
rie allene hænger ved det Grædske og Latinske;
der gives i Sandhed og Franske, Tydske, En¬
gelske ja Danske Pedanter. Det Menneske,
som bestandig taler i et fremmed Sprog, eller
makker Fransk, Dansk, Tydsk mellem hinanden,
som efteraber fremmede Sæder, og sætter Ziir¬
lighed i at tale eller skrive paa en Maade i
hvilken han af Egensindighed eller af Hændelser,
er indtagen, den er en Pedant. Saaledes er
den ærlige Johann en Pedant, saa indskrænker
den sunde Forstand, et got Hierte, og gode Sæ¬
der i Vestens eller Østens Skikke, fordi han er
der fød eller opdragen. Saadanne Folk ere i alle
