253
GUd med Jer være skal, og Eders beste ramme.
Som dette vel er værd, saa er det kiert at høre,
Han taler til sin Søn, som skal hans Scepter føre,
O! Tvilling=Rige, hvad maae du i Sorg dig glæde
Ved det, at Kongens Søn, kand Faders Krone
klæde.
Vor Nordens Jfrael, og heele Folkets Fader
Vel udaf Verden gaaer, men Joseph efterlader,
Med den Forsikkring, at GUd skal med Joseph være,
Saa og med Rigerne, som Joseph skal regiere.
Kom Danmark, Norge da, kom see og hør tillige,
See! Eders Konge gaaer nu bort fra dette Rige,
Giv Agt paa Ordet: See! hvorom det vil paaminde,
Man allevegne skal det heel merkværdig finde;
Til glædelige Ting det os vel stundum leder,
Men til at sørge dybt i Dag to Riger beder,
Liig=Texten siger: See! Jeg Jfrael henfarer,
See Joseph! See! Enhver, at Døden ingen sparer,
Sce, hvilket herligt Kar en Pottemager kryster,
Som andet ringe Leer, naar det kun hannem lyster.
O Øye! du, som sidst faaer Liv af alle Lemmer,
Og aldrig mættes før end Døden Hiertet klemmer
Du, som saa gierne vil, om mueligt, alting skue,
Og løber efter det, der tit mon intet due,
Her kand du noget see, som sielden kand betragtes,
Vel ey fornøyeligt, men læreriigt mon agtes.
En Konges Liig=Færd sees i Dag, sligt sielden
hendes,
Endskiønt tit Dødsens Bud til Konger tilig sendes;
Men fordi Kongers Tal i Verden ey er mange,
Man Kongers Liigfærd seer derfor ey mange Gange.
O! lad da dette Syn saa komme os til Nytte,
At vi maae hver Dag staae bereed herfra at flytte.
Nu vil vi nøyere den Jfrael betragte,
Som siger: See! Jeg døer, Hvo han er, lnøye
