254
Det Josephs Fader var, om hvem man kunde sige:
Han var en Patriarch, og Mand foruden liige,
Han var det samme Træe, hvoraf Guds Søn er
runden,
Jblant Propheterne er Jsrael og funden,
Han haver mandig brugt i Striid sit Sværd og Bue,
Han var et Speyl, hvori man kand Guds Forsyn
skue;
J Striid mod Mennesker var han en Overvinder,
J Striid mod GUd man ham og som en Fyrsle
finder.
Hans Navn var Jacob før, Gud Jfrael ham kaldte,
Fordi i Striid med GUd ham Seyeren tilfaldte.
Derfor hans Afkom fik af Jsrael og Navnet,
Skiønt saa af dennem har ham efterfulgt i Gavnet.
Den Første=Fødsels Ræt han ikke havde arvet
Men samme Ret han har sig ved et Kiøb forhvervet,
J Følge dette Kiøb ham Herredom tilhørte,
J Følge samme han og Præstedommet førte.
Vi vil da Jfrael som Konge lade mahle,
Med Scepter i sin Haand, som Magt til at befale;
Vi i den anden Haand en Salve=Krukke tegner,
Og derved Præstedom den Jfrael tilegner,
Sligt Tvilling=Embede han havde at forrætte,
Som Præst han Altere indviede og indsætte
Han som en Konge vel sit Huus og Folk regierte,
Og som en HErrens Præst, Guds Villie dem lærte.
J vores Dannemark og Norges Tvilling=Rige,
GUd længe givet har os Konger Jacobs Liige,
En Fredriig Christian, en Christen Friderich
haver
Paa Thronen længe fulgt med lige høye Gaver;
Som Konger haver de fortient at kaldes Store,
Og i Religion man deres Gudsfrygt spoere.
Man derfor Moses seer med Aaron sammenføyet,
Dom=Stoel og Alter med hinanden vel fornøyet;
