255
Religion og Staat er her som tvende Greene,
Og kommer af en Roed, som Greenene forene.
Saa længe Verden staaer skal Konge=Loven give
Lutheri Lærdom Haand og uforandret blive.
Her skal Retfærdighed en sand Gudsfrygt omfavne,
Her uden Forskiel kand Guds Ord enhver Mand gavne,
Thi her maae Læg og Lærd selv Skrifterne randsage
Her Ordets Lys er sadt paa rette Lyse-Stage;
See Kongerne hos os med rette kaldes Fædre,
Som fostre Kirken op, og Landene forbedre.
Det Danske Jfrael og Norske ligemaader,
J Dag forsamles og beklager slig en Fader,
Den Femte Friderich har lagt sin Jordisk Krone,
Derfore overalt man hører Klage=Tone;
En Konge er nu død, hvis Scepter GUd selv førte,
J hvis Regierings Tiid os ingen Fiende rørte;
J hans Tiid blomstrede Guds Kirke meget herlig,
Mod Ordets Tienere var denne Konge kierlig;
De blev belønnet vel, fik Kald paa lovlig Maade,
Til de Studerende han saae med megen Naade,
Nu nogle Tusende, som kand i Ungdom skrive,
Sig blant de Lærde bør ham derfor Tak at give,
Og Millioner, for de har lært GUd at kiende.
Thi han forkynde loed Guds Ord til Jordens Ende.
Hver Siel i Rigerne bør staae med Tak tilreede,
For vi i Krigens Tiid ved Fred os kunde glæde;
Thi hans Frederiige Sind afvendte Krigens Plage,
Saa Freden vi beholdt i alle Kongens Dage.
Til hans Berømmelse jeg intet kand udrette,
Og disse Blade har for lidet Rum til dette;
Jeg derfor bryder af, og gaaer til Jacobs Leje,
Hvad der mærkværdigt er, det vil jeg overveie;
Jeg vil end eengang see ham i hans Døds=Minute,
Af ham jeg lære vil, mit eget Liv at slutte,
Det er vel sørgeligt, men læreriigt tillige,
Jeg vil med Tankerne derfore did hen kige
