259
Om vi er nøgen, da vil GUd os Klæder give,
Som Kongens Daatter skal vi herlig iført blive.
Om Viisdom fattes os, kand Salomon os lære,
At Viisdom søges skal allene hos vor HErre.
Kort sagt: Hvem GUd er med, har Himmerig paa
Jorden,
Og til et Paradiis er deres Boelig vorden;
Foruden GUd vi kand ei Foed i Verden sætte,
Foruden GUd vi kand slet ingen Ting udrette;
Ey et forsvarligt Trin vi kand i Verden giøre,
Om GUd ei lede vil os ved sin Haand og føre;
Og naar af Verden vi den sidste Foed skal flytte,
Er GUd da ikke med, vi giør usalig bytte.
Best da betimelig, at faae GUd paa sin Side,
Han være vil med dem, som søge ham i Tide;
Ja, hvo som er med GUd, den vil han ey forlade,
Men hos dem blive skal med overflødig Naade.
Vi veed at Joseph holdt sig fast til GUd i Trængsel,
Derfore førte GUd og hannem ud af Fængsel,
Derfore Jfrael og Joseph kand tilsige,
At GUd herefter skal fra hannem ikke vige.
Nu førend Tankerne vi bort fra Texten vende,
Vi vores Hilsen vil hen til den Joseph sende,
Som i Ægypten nød fuldkommen Konge=Ære,
Og Magten var betroet til Riget at regiere;
Hans egne Brødre først ham som en Slave sælger,
Men for Ægypti Land GUd ham til Fader vælger,
Hans Lenker kastes hen, han Purpur faaer at bære,
Guld=Kieder om hans Hals omhænges ham til Ære,
Han var vel Aarsag til, ham Pharao ophøyct,
Og at Ægypti Land for hannem sig nedbøyet?
Gudfrygtig Viisdom med en viis Gudsfrygt forbun¬
den,
Var Midlerne, hvorved han haver Naade funden;
Hos GUd og Kongen og hos ald Ægypti Rige,
Saa Avind selv for ham med Skamme maatte vige,
