262
Stormægtigste Monarch! Paatag din Faders Krone
Tag Fædres Spiir i Haand, sæt dig paa deres Throne.
Kand Bønnens Olie i Lysets Lampe lyse,
Skal Kongen meget seent fordunkles eller fryse.
Vi uafladelig enhver i sær er reede,
Vi ald Velsignelse vor Konge vil tilbede;
Vi af Bensja Ord til David os betiene,
Hans Ønske vi i Dag med Jsraels foreene:
O! Himlens HErre. vær med Kongen vores Herre,
Hielp, som en Fader han os i sin Favn maae bære,
GUd være stedse med ham udi Dommens Handel,
Guds Ord hans Raadmænd bliv i ald hans Værk og
Vandel,
Af de Raadgivere ham raades aldrig ilde,
Thi sunde Raad man faaer af Salighedens Kilde.
Giv at Retfærdighed med Mildhed her forbindes,
At de som Seepteret og Æblet sammenfindes;
Giv, at den Viisdom, som der kommer af det Høye
Paa Kongen hviile maae, og sig til hannem bøye,
Saa hans Raadstue maae Gudsfrygtes Værksted blive,
Hans Rente-Kammer skal Guds Lovbog Ordre give;
En Faders Kierlighed, med billighed beblandet,
Skal giøre Liigningen paa Skatterne af Landet,
Saa glædes Enker, og saa hielpes Faderløse
Hver Hielpeløs kand Hielp af denne Kilde øse;
Saa blomstrer herlig det almindelige Beste,
Saa Josephs Skade kand forvindes paa det neste.
Stormægtigste Monarch! Til Dig i Dag vi sige,
Det, som en stoer Prophet har fordum sagt din Lige *)
Giør hvad dit Hierte har besluttet at fuldkomme,
Thi HErren er med dig i alle dine Domme.
Vær en nye Morgen=Soel, hvorfor ald Mørket viger,
Giør lyst, som før var mørkt i dine Arve=Riger;
Et meere gudeligt Forsæt kand aldrig være,
End Davids var, da han begyndte a tegiere,
*) 2 Sam. 7 3
