264
Gud HErren være og med Dronningerne begge,
Og sin Bønhøring selv til deres Bønner legge.
Med vor Pring Friderich den samme GUd skal være,
Og hannem paa sin Haand, som en Signet=Ring bære,
Han er den eneste af Børn, som ret kand glæde
Hans Moder i sin Sorg og Enke=Dronning=Sæde;
Hun har i denne Søn en uskatteerlig Gave,
En bedre kunde hun i Verden ikke have;
Hvad der er dyrebar, er ikke overflødig,
Man Diamanter har i Skieppe=Tal ei nødig;
Thi vel een eneste af dyrebare Steene
En Mand kand giøre riig og lykkelig allene.
De Dyrebare Tree Princesser, uden Liige,
GUd være og med Dem, og aldrig fra Dem vige.
Med vores Ønsker vi os nu til Kirken vender,
Og vore Bønner ind til GUd for hende sender;
O GUd! velsigne den Retfærdighedens Boelig,
Du Zions hellig Bierg, gid! du maae blive roelig,
Og uanfægtet staae, naar Verdens Dage vare,
Ret som en Perle sadt i Ophirs=Guld det klare.
Gud vær med Kongens Raad, og dem som Kirken
tiene,
Din Aand med deres Raad og deres Aand foreene.
Enhver velsindet Mands Anslag GUd selv fuldføre,
Ja HErren være med Enhver, som godt vil giøre;
GUd med de Hoveder, de Hierner, Hierter, Munde,
Og med de Hænder er, som tænke og udgrunde,
Som taler og som giør, hvad Kongen, Kirken, Landet
Og Staaten nytte kand, i Landet og paa Vandet.
GUd selv og Naadelig med begge Riger være,
Gid! hver Mand frygter GUd, og giver Kongen Ære;
Saa faaer de visselig hvad de af HErren beder,
Og Textens Fylde naaes: G Ud være skal med Eder.
