266
det noget tilstrækkeligt at svare, hvis ikke den iblant
dem, der havde den største Oplysning og de høyeste
Begreber, havde erindret sig det Spørsmaal, der just
til den Tid giorde Jordens Kloge ueenige. En Ting,
raabte han, som overgaaer langt alle de underlige
Ting som forbanse den gemeene Mand, er i min
Tanke Stiernekigernes Meening, at Fix=Stiernerne
ere Soele, og have deres Jordkloder, som velte sig
omkring dem, og hvoraf enhver ligesom vores Jord
have sine Indbyggere. Denne Tanke syntes, endskiønt
den var temmelig gammel, et Beviis paa Genie, og
giorde at de Vise meget beundrede deres kloge Med¬
broder; de antoge hans Lære=Bygning, som om han
selv havde været Mester for det, ja det gik end videre,
de begave sig alle til Jupiters Tempel; de faldt i Knæ
for hans billede, og bad, at han vilde tillade dem at
giøre en Reise i Maanen, saa længe indtil de havde
noksom overvundet denne Planet, for at kunde aflegge
et nøye Regnskab, naar de kom tilbage. Endskiønt
disse Bønner frembragtes af de 7 Vise, vare de dog
lidet daarlige; dog bønhørte Jupiter dem, og befalede
dem at begive sig paa Spidsen af et høyt Bierg; der
skulde de forefinde en Skye, som skulde oversætte dem
1 Maanens Sletter, disse sidste Ord vare ikke saa snart
sagde af Oraklet, at jo de Vise toge Ingenieurer med
sig, og begave sig paa Bierget. Jupiter opfyldte sit
Løfte; Skyen bragte dem over i Maanen, og det før¬
ste, der faldt dem i Øynene, var en prægtig Pallast,
som var i Stand sat for at tage imod dem.
Vore Reisende traade af i denne Pallast, og
beundrede den; De vare trætte af Reisen; og desuden
er den Dag, da man ankommer, just ikke gierne den,
hvor lærd man end er, som man anvender paa Jagt¬
