268
Lystigheder, Giestebuder, kielne og passionerede An¬
modninger og en indtagende Musik. De syv Vise
overgave sig til disse søde Følelser; men et skrækkende
Skrig forstyrrede deres Fornøyelser; en opbragt Ska¬
re af Landets Jndbyggere vare blevne misfornøyede
med vore Reisendes Ankomst, overfaldt dem og be¬
skyldte dem, at de havde voldtaget dets Døttre. Nogle
af de Philosopher, som beboe Maanen, havde Med¬
lidenhed med vore Vise, giorde forbøn for dem, og
kunde dog ikke tilfredsstille Mængden, uden ved at
love, at de nøye vilde undersøge disse Misdædere og
igien overgive dem. Den heele tredie Dag tilbragte
de syv Vise i største Frygt; deres Meglere med For¬
bønner og Folket i Fortrydelse; de havde megen Van¬
skelighed at vinde Dommeren. Til Lykke var den
Tid omme, som Jupiter havde betinget dem, med
Soelens Nedgang, saa at de ved Nattens Jnd¬
trædelse i hast saae sig oversatte til Atheuen; men
da Aarsagen til deres Reise var enhver bekiendt
kunde deres Tilbagekomst ikke holdes hemmelig. Fol¬
ket forsamlede sig Skareviis omkring dem, og an¬
holdte, at de maatte fortælle dem de underlige Ting,
som de havde iagttaget. De havde tabt for meget
af Modet til at kunde strax opdigte Fabler, og vare
for meget skamfulde til nøye at sige Sandheden:
derfor svarede de at Engene i Maanen vare fulde
af Blomster; Træerne besatte med Nattergaler: de
nævnede ikke Landets Døttre, uden Tvivl havde de
deres Aarsager. Man blev meget forundret, at
syv Vise ikke havde seet i Maanen andet end Mar¬
ke, Blomster og Fugle, men, siden de ikke havde
kundet bemærke noget andet, vilde man i det mind¬
ste vide, hvordan de Blomster saae ud, og hvad
Slags de Fugle vare. Om Nympherne i Maa¬
nens Pallast vare Brunetter eller Blondiner, det
