269
vidste de Vise fortreflig; men havde de havt Tid
at undersøge Blomsterne, og opholde sig ved Fug¬
lene? de svarede slet intet. Man havde got ved
at spørge dem; de viiste, at den Kloge og kand
lettere spørge end svare. Folket vendte dem Ryg¬
gen, dog lod man ikke af at høytagte Viisdom¬
men; men i den følgende Tid havde man mindre
Agtelse for de Vise.
Disse Reisende, disse Grædske Viise ere
meget almindelige i dette Aarhundrede. De trende
Dage, som bleve tilbragte i Maanen, ere Livets
trende Alder.
Ungdommen er for svag, for ubestandig,
for letsindig til at beskæftige sig med grundige Be¬
tragtninger og til at indtrænge i Naturens Hemme¬
ligheder. Og naaer man den mandige Alder, saa
undergiver man sig det smukke Kiøns Herredømme,
man sukker ved deres Fødder, eller man indretter sig
med dem, man gifter sig, og af Begierlighed at frem¬
drage sin Familie, opvoxer Æresygen. I Alder¬
dommen finder man sig gandske indbunden i Forret¬
ninger, og de sidste Aaringer bortgaae i Uroeligheder,
Processer og Fortrydelser. Saaledes bortflyver Livet,
uden at Mennisket, dette fornuftige og kloge Væsen,
veed, hvorfor han har annammet det, eller hvad
han har gjort, endnu langt mindre, hvad han skal
giøre.
Dette er taget af journal encyclopediqve. 1763.
