273
hørte ofte i min Ungdom tale om hende; hendes bille¬
de indtog mig, og jeg brændte af Begierlighed at kiende
hende; jeg tænkte allene paa hende, jeg elskede hende,
og blev ligesom de Forliebte en Poet, for at gefalle
hende. Jeg havde strax i denne Hensigt lagt mig efter
Videnskaber, men jeg troede, at jeg snarere vilde fin¬
de hende formedelst Poesien. Jeg overgav mig gandske
til at giøre Vers; men, hvordan, i steden for Vellyst,
høstede jeg bare Bitterheder; Man beskyldte mig for
en artig Lediggænger, eller for en Udskriver; den
uvidende og misundelige udtrommede mig. Efter disse
Forsøg, vilde jeg afgive mig med Handelen; jeg reiste
over Havet for at berige mig; Mine Midler formee¬
rede sig aldrig ved min Vellyst. Stormvinde, Skielmer,
Banqveronter, tusinde Modbydelser giorde alle de For¬
haabninger forgieves, som jeg havde til at opnaae den.
Endelig tænkte jeg: du har gjort Vinding nok, nu vil
du slaae dig til Rolighed, for saa meget lettere at
komme til Vellysten; jeg blev atter bedraget: da jeg
intet havde at beskæftige mig med, forstyrrede
denne Ledighed min Roe og satte mig i ond Humeur.
Hvad var nu at giøre, at flye min uroelige Geist no¬
get at bestille, jeg foretog mig derfor at undersøge
Naturens Love; jeg studerte disse; jeg opledte deres
første Aarsager; men, hvordan! jeg drog ingen anden
Nytte heraf, end en umættelig Begierlighed at vide
meere, end der er forundt Mennesket at vide, og kum¬
merlige Betragtninger over mine Studeringers For¬
fængelighed. I disse Forvirrelser gav jeg mig til at
bygge, jeg passerte min Tid blant Arbeyderne, og jeg
troede, at jeg nu smagte den sande Vellyst: et nyt
Blendverk, Arbeidets Langsomhed foruroligede mig;
Mesterne geraade i Strid; jeg maatte dømme imellem
dem. Tilsidst blev mit Huus færdig, jeg tog imod
mine Naboer, jeg havde Venner, jeg fastsatte mine
