284
Faaer jeg siden Lov at lægge Læserne et Spil
Kort paa Bordet? Man svarer: Kun maver Tracte¬
ment, men jeg beder at de ikke foragte dette og Thee¬
vandet for Værternes skyld, Frantzosen og Chinesen.
Hvem skulde vel ikke nøyes med det som kommer fra
saa gode Hænder? Hvor mørkt skulde der ikke være i
vore Huuse, om Chineserne ikke oplyste dem, hvor
fattig skulde ikke vor Smag være, om Chinesen ligesom
vi satte større Værdie paa Roes end haard Mynt!
og hvor lange skulde ikke vore Dage blive; om
Frantzosen ikke ved Opsindelser af uendelige Forly¬
stelser havde lært os at forkorte dem! Dagen har
neppe kiget frem førend Smagen hilser paa China,
og giør siden i Sælskab med alle de øyrige Sandser,
kostbare Lystreyser den gandske Døgn igiennem til det
nøy somme Frankerige. Blant disse Tidsfordriv reg¬
ner man med billighed Kort=Spil som i Almindelig¬
hed er smageligst:
Aar 1390 opfandtes. først Kort i Frankerig.
Anledningen var denne: Carl 6, da regiærende Her¬
re i Frankriig, var, jeg veed ikke af hvad Hændelse,
bleven Melancolsk og tungsindet. De som vare Tro¬
nen nærmest udtænkte adskillige Midler derfor og
opsøgte adskillige, som ved Omgang kunde forlindre
dette Onde. Man var da saa lykkelig eller ulykkelig
at opfinde Kort.
De smaa ere de stores Aber: Spadille var
neppe seet ved Hove, førend den blev begiært af Smaa¬
Folk. Af Naboerne var Spaniolen den, som strax
begiærligen lærte at blande Kort. Derefter blev
denne Kunst videre forplantet. Kunsten at trykke
