287
hed: En Hob Folk løb paa visse Tiider tilsammen,
ligesom for at gaae til Market eller Kirke. Engang
gik jeg af Nysgierrighed efter Hoben, og kom ende¬
lig til det Huus hvor Sælskabet gik ind. (Det er
bekiendt at jeg aldrig tager Kort i min Haand, min¬
dre forstaaer at spille) I det jeg traadte ind ad
Dørren nævnte man Pharao. Lykkelig Foretagende
af mig! sagde jeg hos mig selv, her kommer jeg
blant Folk, som læse Bibelen. Jeg var nær ved at
beklage mig, at jeg ikke før havde været saa nysgierrig
at opsøge sligt Sælskab: Men i det samme begyndte
nogle at tage et stort Spillebord frem og at sætte sig
til at spille. Jeg glemmer aldrig min Forundring:
Jeg havde nu hørt af Bibelen saa meget jeg fik at
høre den Gang: Man begyndte nu at raabe paa
Knægte hvert Øyeblik. Jeg lader staae ved sit Værd
om det var Pharaos Knegte eller ey.
Jeg var velkommen: satte mig derfor need at
see og høre herpaa. Mynten var her en utrættet
Vandringsmand. Jeg hørte ikke, hvem der vandt
eller tabte, men kunde slutte mig det til af Ansigterne,
som Tabet maltes gandske kiendeligen i. 50 til 100
Ducater holdtes paa eet Kort. J Førstningen giorde
jeg den Anmærkning, at Staden maatte nødvendigen
staae i Underhandling med Bierg=Folkene i Potosi
Guld=Gruver; Men da jeg saae, hvor usle Folk gik
paa Gaderne og forfulgte de forbiegaaende, syntes
jeg selv, at min Mening var ugrundet; skiønt jeg
havde Vanskelighed med at forene saadan overflod af
Penge med samme overflod af Usle. Jngen Ting
fortrød mig meere, end at jeg med saa aabne
Øyne skulde see saa megen Daarlighed blant Men¬
nesken. Jeg blev kied af dette Syn, og vilde
