288
gaae, men Sælskabet, som uden Tvivl indbildte sig
at jeg var kommen for at lære Spillet, nødte
mig af Høflighed til at blive. Spillet blev omsi¬
der endt til min ubeskrivelige Fornøyelse. Nogle
overregnede deres Gevinst, andre deres Tab. Sæl¬
skabet havde nu ligesom deelt sig i 2de Partier:
Det ene viiste glade, det andet fortrædelige An¬
sigter. Ach! tænkte jeg, hvor lykkelige vare J ikke
om J gik alle ligesaa vel tilfreds hiem som jeg!
Thi mangen Een tog en bedrøvelig Afskeed med
en Andens proppede Pung og anhørte med
Ængstelse Lyden af sin Mynt
i en andens Lom¬
me.
