295
som er Grunden til et oprigtigt og ædelt Venskab, paa
Forstand, Dyd og et godt Gemyt; derfor blev den jo
længere jo bestandigere. Den tog vel af i Glands, og
kastede ikke saa klare Straaler fra sig; men den blev
derimod daglig finere, renere og fuldkomnere; den blev
Venskab, og enhver Tilvæxt i deres Dyd og Fuldkom¬
menhed blev en Næring for de ædelste Drifter, som
lyksaliggiøre de Elskende.
Naar hans Forretninger fordre hans Nærværel¬
se uden for sit Huus, kan Forestillingen af hans Pligt
allene undertrykke den Ulyst, med hvilken han forlader
sin Veninde; og han længes inderlig efter den Tid
da disse Forretninger tillade ham at vende hiem til sit
Huus, hvor Orden, Fred og Fornøyelse herske, hvor
Dyden har sin Boepæl, og den guddommelige Viisdom
kaste sine Straaler fra sig.
Medens han er beskæftiget med at befordre Sta¬
tens Bedste, med at udbrede Sandhed og Dydens
Rige, eller med at formeere paa en tilladelig Maade
de Skatter, som hans Forfædre have efterladt ham,
sørger hans Elmire med en moderlig Omhyggelighed
for Huusholdningen, og udøver i smaat en viis Re¬
gentindes Dyder; en Omhyggelighed, som i manges
Øyne synes at være nedrig, men som i Gierningen og
og ved Maaden, hvorpaa hun viser den, er ligesaa stor
og vigtig som hendes Mands. Den samme Forstand,
som vedligeholder Orden og Harmonie i en Familie,
skulde udrette det samme i en Stat, naar Forsynet hav
de anviist den saadan Plads.
J de Timer, da hendes Mands Forretninger til¬
lade ham at nyde hendes Samtaler, føder hendes
Viisdom og Forstand hans Siel, og om end Lærdom
og Erfarenhed giver ham store Fortrin frem for hende,
lærer hun ham dog meget, som den milde Natur har
skiult for Philosophernes stolte Uagtsomhed, og hvis
Kundskab den har indgydet i sine Yndlingers ædle
Siæle.
