396
Hun lærer ham end mere at tvinge den Hidsig¬
hed, som er meest almindelig hos Mandfolkene, at
tæmme Ærgierrighed, og at indskrænke sine Begier¬
ligheder, uden hvilken Jndskrænkelse han skulde tage
Feil af den sande Lykke: Hans Dyd laaner af hendes
sagtmodige Dyd en Mildhed, som giør den meget me¬
re elskværdig og indtagende, og hans Forstand faaer af
hendes en Fiinhed og en Delicatesse, som er ham en
Kilde til utallige angenemme Følelser.
Deres ædelste og angenemmeste fælleds Forret¬
ning er, at fortplante deres Dyder paa deres Kierlig¬
heds yndige Frugter. Og de have den Glæde, som al¬
lene kan føles, men ikke beskrives, at see dem selv i de¬
res Sønner og Døttre, og i disses muntre Spøg at
nyde igien deres blomstrende Ungdoms uskyldige Dage.
J en himmelsendt Datter, som opvoxer til Dy¬
den og de himmelske Følelser af den reene Kiærlighed,
beundrer han paa nye og dobbelt elsker sin elskværdige
Elmire. Ved en ham værdig Søns tilvoxende man¬
dige Dyd og Viisdom henrives hun af Glæde over at
have skaffet ham saadan en Gave. Deres Medborge¬
re veed ikke, om han mere skal beundre og prise dem lyk¬
salige for den Lykke, som de finde hos dem selv, eller for
den, som de finde i deres Børn. Deres Alderdom er
lige saa lyksalig som deres Ungdom, fordi denne har
været dydig. Den flyder hen i mindre levende, men
roelige, angerløse og fornøyelige Følelser, indtil den
endes med den salige Forandring, i hvilken deres Dyd
skal nyde den i Religionen lovede Belønning.
