299
ikke kunde mange Gange bruges. Til hvert Værk han
vilde trykke udfordredes saa mange udskaarne Tavler
som der vare Sider i Bogen. Han faldt derfor paa
det lykkelige Raad at udskiære en mængde Bogstaver,
hvert paa sin Stifte, som kunde sættes i hvilken Orden
det helst behagede. Paa denne Maade trykte han ad¬
skillige smaa Bøger, meest Skolebøger: Men han fo¬
retog ogsaa et større Værk in 4to, hvorudi dette er be¬
synderligt, at nogle Sider vare heel, andre halv ind¬
skaarne i Former, men andre igien satte med løse Sti¬
ler, saa at det saae noget slet ud. Denne Coster
havde en Svend navnlig Johan som 1440 rømte af
Trykkeriet med en heel hob Stiiler og Redskaber. Og
det lader rimeligt, at dette var den Johan Gensfleisch
som oprettede siden Trykkeriet i Mayntz; og som denne
Johan var en Broder og nær Beslægtet af Johan
Gutenberg, hvis rette Familie=Navn var Gens¬
fleisch; saa har denne sidste derved faaet Anledning
til de Forsøg som han tog sig for i Strasburg. Da
de begge samledes i Mayntz, have de meget forbædret
Kunsten, i Besynderlighed siden Peder Schæffer
Aar 1457 fandt paa, at, i stæden for Træe=Stiler,
støbe dem af Metal. Johan Fust selv synes ey at ha¬
ve haft anden Deel i de andres Arbeyde, end at han,
som en riig Mand, gjorde Forskud med Penge.
et er en Fordeel for enhver Staat at kiende sin
Styrke: Men denne Kundskab kand ikke erlanges uden
ved dens Folke=Mængdes virkelige Beregning. Af alle
