306
man ved Vinterens Ankomst beredede af Efteraaret til
at tage imod den raa Kulde. Allene om Høsten for¬
vandles Sommer=Varmen til en uangenem og fugtig
Kulde; Storm, kolde Regnskyer og Frost afvexle da
med hinanden. Solens korte Nærværelse om Dagen,
og dens skraa=faldende Straalers matte Virkning stride
saa afmægtigen imod de ruskede Vindes Anfald. Lege¬
met vorder i saa mange Henseender hindret i sine For¬
rætninger, og Sindet nedslaget af den ubehagelige Aa¬
rets Tid. Derfor seer man mod Enden af Høsten en
Mængde Sygdomme, som anfalde og plage endogsaa de
friskeste, om de ikke meget nøye tage sig i agt. Svage,
og sygelige Personer maae paa denne Tid i Besynder¬
lighed frygte for Døden, om deres Jndvolde ikke ere
gode. Mennesket frem for alle andre Dyr ere mest un¬
derkastede Sygdomme og Farligheder derved. Mueligt,
at den besynderlige Spise og Drikke samt den Uorden
deri, som Mennesket har for sig selv frem for de andre
Dyr frembringe saadanne egne Menneske=Sygdomme.
De Mennesker som levede for nogle 1000 Aar siden
havde med en stor Deel af de samme Sygdomme at
bestille, som vi endnu plages af. Vaaren har Hyppo¬
crates kiendt som en Aarsens Tid, paa hvilken et Men¬
neske blev mat, hiemsøgt af Afsindighed, Galde=Syger,
faldende Syger, Blodstyrtninger, Hals=Syger, Snue,
Heeshed, Hoste, Udslæt, Bylder og Værk i Ledemode¬
ne. Efter de nyeste Anmærkninger hærsker i Martio,
Flod, Flos=Febre, Hoste, Sting, Trang=Brystighed,
Gigt og Slag; J April Frisler Sting, Trangbrystighed,
Hals=Syger, Tand=Piine og Flos-Febere, og i May¬
Maaned i Besynderlighed kolde og Flek=Febre. Om
Sommeren mærkede Hyppocrates i Besynderlighed
bestandige og hidsige Febre, 3die og 4de Dags Febre,
Opkastninger og Durchløb, Øynenes Jnflammation,
Ørepiine, Udslag paa Munden og hæftig Sved. Nu
seer man i Junio Flosfebre; J Julio Frisler med hid¬
sige Udslag paa Huden og stærk Sveed; og i August
hidsige og smitsomme Syger og Durchløb.
