309
have været de første Fahrtøy. Længsel efter frem¬
mede Vahre var Roden til en opvoxende og sig
videre udbredende Søefart. Siden opkom Nød i
at undflye en mægtigere Naboes Voldsomheder:
Samme lærte at bygge store Skibe, og at indtage
borteliggende Landskaber. Da dette ansaaes for no¬
get beqvemt, begyndtes med Landgang hos Frem¬
mede og med Røverier i aaben Søe: hvilken Søe¬
fart dog er yngere end den fredsommelige. Hvad
denne angaaer, da findes den at være dreven af
Vig=Beboerne og West=Gotherne ved Ombytning
af Vahre: af Normændene paa Finland samt
Gothlænderne og andre i mange Landskaber. Si¬
den Cl ristendommen begyndte, bragtes Handelen vi¬
dere, saa at der allerede i det 12te Seculo saaes
Svenste Skibe i Ha nen ved Alexandria. Saa
længe Krigs=Rustningen stod paa i nogen Havn,
maatte intet Kiøbmands=Skib gaae til Seyls. Paa
det at Kongen maatte have nogen Jndkomster af
Seyladsen, fragtede han et Rum paa hvert Skib
for egen Regning. Den ældste Søefart til Orlogs
bestoed i Søerøverier og Landgang hos Venner og
Uvenner, bekiendte og ubekiendte. De nordiske Folk
droge, i Forhold med andre, langsom i Harnisket:
Men naar de kom, førte de Baade i Søen i 600
Viis, saa at man maatte i mange Lande holde
Strand=Vagt imod dem. Saaledes gik det til i
nogle 100 Aar. Omsider findes, at der i Dan¬
mark blev oprettet et Gilde og Sælskab til Søe¬
røverens Udredning, sammes Medlemmer kaldes
Søe=Haner, hvilke havde visse Statuter at efterle¬
ve. Disse borttoge 82 Fahrtøy, inden at Landet
kom i Rolighed. Hvad endeel paastaaer om den
Mængde af Skibe, som de Gamle have brugt, sy¬
nes at være for meget. Det er alt anseeligt nok,
at Harald Blaatand kunde viise sig med en Flode
af 700, hvert i det Høyeste med 6 par Aarer. J
