310
det 10de og 11 Seculo havde man allerede Ski¬
be til 100 eller 120 Mands Besætning. Siden
toge de endnu meer til i Størrelse, som sees af
Kong Hans, hvilken førte 500 Skerpentiner, og
Kong Gustav den 1stes Rangskib, som havde 300
Baadsmænd og 1000 Knægte om Bord. Kong
Eric den 14de kunde ved sin Faders gode Foranstalt¬
ninger Aar 1564 sende en Flode ud paa 35 Orlogs¬
Skibe, som vare forsynede med gode Metal=Kanoner.
Hvorledes Skibene i gamle Dage have seet ud er van¬
skeligt at sige. De ældste holdes for at have været
flade, men siden er Kiøel=Skibe kommen i Brug. Det
er troeligt, at de ældste have bundet deres Skudder
sammen med Vidier, men siden Biergværkerne kom i
Gang, da med Søm. Forstannen paa Skibene kald¬
tes Halsen, og lignede en Dyre=Hals. Paa Gallionen
var udhugget en Drage, hvis Svants stod op ved Bag¬
staunen som en Krog. Dragehovedet var undertiden
forgyldt, og kunde tages af, og forvares. J Heden¬
skabet brugtes Afguds=billeder paa Staunen, men
Fartøyet maatte ikke med dets Gud legge an i nogen
Havn, hvor ander Guder eyede Jus Patronatus; hvil¬
ket synes at være Aarsag til den nu vedtagne Flag¬
Hidsning. Paa Bakken havde Standart=Giemmeren
sit Sted i Søe=Slagene, og forved ham stod Kongens
Fahne. Neden under var Rummet, hvor de Syge laae,
og Høysættes-Kisten eller Skedet for Gevæhr til Æn¬
tring. Det høyeste Sted paa Bagstaunen kaldtes
Lypting eller Skandsen. Derunder var Cajuten,
hvor Kongen med sine Hofmænd havde sit Sted. Løg¬
ter synes ey at have været almindeligen brugelige Mel¬
lemdeelen af et Orlogs=Skib kaldtes Kroppe=Rummet,
og var afdeelt i Rum og Bænker for Roerne, hvor der
var kun lidt Seyldug over for Regn og Soel, og ikke
noget Dække. Men for og efter har der været et Dæk¬
ke, som kaldtes Tilje. Pumpe= eller Øse=Rummet har
formodentligen været ved Cajyten. Roer=Knegtene va¬
