311
re fordeelte i Rummet, og ved dem Krigs=Folket, som
var øvet i Bue=Skytterie. Ved Foden af Masten var
Kielderen, hvor Drikket laae. Deres brugelige Fahr¬
tøyer vare Asker, Arker, Baade, Eyer, Flener, Holker,
Hopper og Mærseskibe. Til Lastdragere hørte Butze,
Byrding, Bartze, Jagter, Kogger, Krøyere, Bojor¬
ter og Pinker. Blant Orlogs=Skibene nævnes
lange Skibe, Dragerne, Karverne, Skeiderne,
Galeyer, Snekker, Knorer, Barder, Barker o. s. v.
Skialderne brugte egne selvgjorte Ord, og kaldte Ski¬
bene Søe=Kongernes Træeskoe, Bølgernes Hæstem. m.
Men andre gave hvert Skib sit særdeles Navn. Odins
Skib han Skidblaner: Hringhorn og Nagelfare
omtales i Edda: Asmunds Skib heed Gnod, Fri¬
thiofs Ellida, Halfdans Jarnbard, og i Oluf Tryg¬
sasons Flode nævnes Ormen den lange og den stær¬
kere m. f.
Korte Meeninger.
Den som hænger efter de sandselige Forlystelser
kommer, enten det varer kort eller længe, til at fornem¬
me Misfornøyelser i Sielen.
Tager man Naturen til Raads; saa lærer den
os nok, hvorledes man kand være fornøyet uden Rig¬
dom. Men lader man Gierrighed faae Jndpas; saa
lærer den os at være fattig og elendig midt i Overflod.
Ungdommens gode Opdragelse er den sikkerste
Borgen for en Stats tilkommende Velstand.
Gode Ord virke meer end haarde, ligesom
man ved en Onze Honning fanger flere Fluer end ved
en Tønde Ædike.
Det er sieldent at finde en, som kun siger det,
som maae vorde bekiendt; og dølger det som ikke maae
vorde aabenbaret.
