320
J-- og gode Dage;
Er saadant ikke Lyksalighed,
Hvad da i det Forkrænkelige?
Dette kan nok føre mig til Lydighed mod Patientia,
Hun som har befordret Deres Vel, skal og befor¬
dre mit,
Ved hende befinder jeg, at man er Lyksalighed,
allernærmest;
Værdige Ledsagerinde!
Værdige mig derfor bestandig, din umistelige
Førelse.
Men jeg lovede eller tilbøed at ynske:
Give GUd,
Elskværdige Par!
At Eders Indgang og Udgang maa altid være i
Velsignelse;
Han, den Allerhøyeste, være Eders, og J Hans,
Han lade Eders Dage blive mange,
Og i samme:
Eders Anslage lykkelige,
Eders Gierninger bekræftede,
Eders Fornøyelse forøget alt meere og meere,
Eders Ægteskab opfyldt i sit Øyemed:
Vorder frugtbare og mangfoldige;
Ja Han give Eder for alle Ting:
Liv naar her ikke Liv er til,
Liv som er livligt tilstrækkelig.
Det jeg skriver, meener jeg,
Det jeg meener, skriver jeg ikke tilfulde,
Antag Villien i Gierningens Sted,
Jeg erkiender min Skrøbelighed under en ærbødig
Com=Pli=Ment.
