322
Øk. Ja deri har du ret, jeg vil ønske, at Gud
vil hielpe dig og andre, som han har hiulpet dem.
Siæl. Ney! GUd bevare mig og andre fra
deres Handtering, det er bedrøveligt i alle Maader.
Øk. Da jeg kom derhen, saae jeg intet bedrø¬
veligt, ey heller, da jeg gik derfra.
Siæl. Ja da maae J intet vide, naar J ikke
veed det, men saae J dog ikke de mange Grøfter paa
Marken?
Pk. Jo, det giorde jeg, men jeg saae intet be¬
drøveligt, som du siger.
Siæl. Ja J forstaaer mig nok, naar J vil!
Øk. Du maae tale mere forstaaeligt, om jeg skal
begribe det, som du kalder saa bedrøveligt.
Siæl. Ja GUd hielpe de stakkels Jentofter og
de andre med! kan jeg troe.
Øk. Endnu er jeg ligeklog paa hvad du meener.
Siæl. Jeg kan troe, veed J det ikke, saa faaer
jeg sige eder det; har de ikke maattet skifte deres Jord?
skal de ikke fløtte deres Gaarder? bliver de da ikke for¬
armede, hvor skal de have deres Giæs og Sviink har
de ikke maatte føre dem til andre? Ja GUd hielpe dem
saa de faaer at finde det, saa længe der er Folk i Jen¬
tofte Sogn.
Øk. Nu begriber jeg dig først: Er det saadant
du kalder bedrøveligt, da vil jeg ønske dig samme Be¬
drøvelse, saa blev du først Mand i din Gaard.
Siæl. Man maae tale med een, man maae
tale med ti af eders liige, saa gaaer det altid ud over os
stakkels Bønder, men J forstaaer det ikke saa vel som
vi, den, der har Skoen paa, veed best hvor den trykker.
Erf det ret Eders Alvor, at J vil, om det stod til eder,
føre os i saadan Bedrøvelse, som de i Jentofte?
Øk. Bedrøvelse vil jeg aldrig føre dig eller
Nogen paa, men at skifte Jorden, nægter jeg ikke, at
