323
jeg vilde føre dig paa, om det stod til mig, uden
saa er du kunde betyde mig, hvad virkelig Skade
du og dine Lige kunde have deraf.
Siæl. Det kand jeg gierne, vil J sætte Jer
her hos denne Travehob, saa skal jeg sige jer noget der¬
af, som J maaskee ikke tænker mig til; thi sligt maae
vi Bønder bedre vilde end J og eders liige: Det første
jeg vil sige eder, er at vi faaer en grumme hoben Ar¬
beyde og Slæb ved saadan Forandring, som vi ey har
nødig, som det nu er, vi har Hoverie nok alligevel, saa¬
som Hofmarkerne at slaae og Høsle og Høet at indkiø¬
re, hvor ofte maae ikke Hest og Vogn Folk og Tøy hol¬
de en heel Dag, og knap kand blive af med et eneste
Læs Høe, Steen og Brænde=Reyser, Jagt og Sand¬
Reyser, Konge=Reyser og Brev=Reyser, Kiørsel med
Møgen fra Kongens Stalde, afbrændte og øde Gaar¬
der, som skal kiøres Tømmer til og opklines, daarlige
Bønder, som skal hielpes om Vaar og Høst, Kirke og
Præste=Arbeyde, Skole= og Hunde=Tørv, som skal skiæ¬
res og hiemføres, Materialier og Handverks=Folk kiø¬
res til og fra Skolen. Lukkerne omkring Konge=Mar¬
kerne, Engenes Rensning, de mange Forspands=Heste
til adskillige Reysende. Soldater=Reyser, foruden Vil¬
lighed til Fogden, Udrideren og Kroe=Manden, som
jeg ey vil regne, kommer nu denne nye Forandring til
saa bliver vi reent forplumret, og kommer hverken til
at faae eller Høste i rette Tiid, kan J nu forstaae det
jeg siger?
Øk. Min Danmand! Du har fortumlet mit
Hoved med denne lange Ramse, saa jeg faaer tage mig
en Pris Tobak, om jeg skal give dig rigtigt Svar der¬
paa: Men om jeg kan bevise dig at alt dette skal falde
dig lættere at bestride, naar Forandringen er skeet,
endnu, hvad siger du da?
Siæl. O Kiære! lad os høre det engang hvor han
vil hen
