326
Øl. Ney det blev det samme; thi Jorden, som
blev opkastet, har omsider ogsaa Frugt, derimod fie du
ikke saa mange Renner udi Agren, som du nu har, da
du ikkuns har Strimler i Stædet for Agre, og din
Naboe kunde intet tage fra dig.
Siæl. Ja det var sandt; thi min Naboe ligger
mig altid paa Halsen hvert Aar: baade pløyer han fra
mig og legger Rennen om, som jeg har lagt, og om
Høsten skynder han sig for at hugge den første Skaar,
saa tager han drøyt i min Ager, men det maae han bø¬
de for med Skindet hver Mikkels=Dag, og det har han
fortient: I den Henseende var det meget got, som J si¬
ger; thi saa skulde Michel holde sin Snude fra min
Jord, men fiig mig hvorledes kunde hver Mand faae
sin Jord til sin Gaard?
Øk. Nogle Gaarder skulde fløttes ud paa de¬
res Jord, hvor der fandtes Vand, faa var der Plads
til de øvrige.
Siæl. Da vilde jeg nok blive, hvor jeg var.
Øk. Du maae troe den havde bedre, som blev
fløttet, thi han kunde snarere høste end de, som laae i
Byen, og følgelig udi Enden af deres Lod.
Siæl. Men hvem skulde bekoste denne Fløtning?
Øk. Det syntes billigt, at den, som befalede Fløt¬
ningen, skulde giøre det første Udlæg, og igien efter 10
Aars Forløb tage sin Betaling af Opsidderen paa
Gaarden.
Siæl. Ja! see der! det gaaer alt paa Penge
løs af den stakkels Bonde?
Øk. Naar 10 Aar ere forbie, er du ingen stal¬
kels Bonde længere, men en Selv=Eyere, en lyksalig
Mand under en naadig Regiæring: forstaae, naar du
ikke for meget vil sove, røge Tobak og drikke Brænde¬
piin.
