323
for Karl, førend han for alle Bye=Mændene havde be¬
viist med de Huusbonder, hos hvilke han haver tient,
at han kan giøre, hvad en Karl bør kunde giøre, og en
Karl ikke faae sin Løn, førend han havde beviist, at han
havde tient til Nøye, særdeles giort Aftens Arbeyde om
Vinteren, saa at Huusbonden ikke havde noget med
Føye at klage over ham, og hvis der da fandtes Man¬
gel, da at miste noget af sin Løn, saa vel at degraderes
til Dreng igien. bøde til de Fattige og saadant meere.
Siæl. Nu snakker J som en ærlig og viis
Mand, kunde det skee, var det værd at tage sig noget
for, men som det nu er, var jeg tilfreds at jeg var
Huus=Mand udi et Huus, men hør mig nu igien kunde
een Mand ikke faae meest Engbund og een anden meest
Ager Jord.
Øk. Siig da mig, hvo du meener var best faren,
enten den, som havde meest Engbund, eller den som
havde meest Ager=Jord?
Siæl. Jeg meener de fattedes begge noget, dog
tog jeg helst Ager=Jorden, naar den var god.
Øk. Jeg giorde ligesaa; thi Ager=Jorden kan
føde baade Folk og Fæe til Nød, men Engbunden ikke,
Ager=Jord kan blive Engbund, naar man pløyer den
og bejaaer den med Kløver=Græs, men Eugbund bli¬
ver ikke altid til Ager=Jord.
Siæl. Men om en fik feed Jord, og en anden
Udjord, som var maver, hvad saa?
Øk. Derfor skulde ingen Mand i Byen, det
Aar Jorden blev skiftet, kiøre sin Møg ud, men giøre
ved Møgen Lodene lige gode, saavidt mueligt var.
Siæl. Men skulde da alle Loddene være lige store
efter lige Tønder Hart Korn?
Øk. Den skuffelige Jord fik en større Vidde
end den gode, ligesom det skeete ved forrige Opmaal¬
ning.
