331
Øk. Det kom ikke an paa en Pølse i Slagter¬
Tiden, pleyer man at sige; thi om her gik en Tønde
Hartkorn eller 2 bort ved Deelningen, saa var det ikke
at see paa, imod at faae Bønderne giorte til bedre
Sæde=Mænd.
Siæl. Saa troer J ikke at vi Bønder forstaaer
vor Avling saa godt som nogen anden kan sige os det?
Øk. Ney vidst giør J ikke, der feyler meget
derudi.
Siæl. Da troer jeg ikke at de paa Steengaden,
i Byen skulde have Behov at komme ud for at lære os?
Øk. Det er nu lige meget, hvo der skal lære eder
bedre, nok er det J bær jer ikke rigtig ad.
Siæl. Siig da noget, hvorudi vi bær os ikke
ret ad?
Ok. Jeg skal sige dig det jeg veed e. gr. Eders
Plog er for tung, eders Heste ere for mange og daar¬
lige: J føder eders Heste taabelig: Den ene forfører
den anden til at pløye og saae for tidlig: J forsaae
eders Jord, og naar den, som har forsaaet sig, maae
Meye fordi Sæden er forknyt, og derfor snarere moed,
saa maae den, der har velvoxet Sæd, som behøver læn¬
gere Tiid at voxe udi, af Nød hugge sin Sæd grøn af,
at den ikke skal blive opædt: J pløyer eders Engbund,
op, allene fordi den ligger høyt, hvorved eders Creatu¬
rer bliver forknyttet: J giør. -- -
Siæl. Holdt holdt, det var en Fandens Skrolle
den, vil J saa til Mhr. Økonomus, saa vil jeg ikke
længere snakke med eder.
Øk. Du bad mig jo selv siige det.
Siæl. Veed J ey, at Sædemanden bliver al¬
drig klog?
Øk. Det er et galt Ordsprog; vidst kan han bli¬
ve klogere end han er, endskiønt han aldrig bliver ud¬
lært: Dersom du nu skulde see den første Plog, som
var brugt her i Siælland, saa vilde du vel lee af den,
