334
Eenfoldighed havde drømt. Lykke at denne Jern¬
Alder allerede er forbie.
Jeg begriber ikke hvormed det smukke Kiøn ha¬
ver paa de Tider kundet indtage Mand=Follene; End¬
nu giorde ingen sort Kunst=Plette nogen behagelig
Skygge i den Skiønnes Ansigt: Endsu var ey Silke¬
Tøy hendes Dragt. Fiine Spidser, Couleurede
Baand, kostbare Smykker, lange Slæb og en mat
Gang var endnu ikke blevet nogen Deel af hendes Pynt.
Dumme Elskere som alligevel sukkede! Den unge Spig¬
dere brystede sig ey under en Silke=Væst: Hans Haar
faldt i den gamle naturlige Orden, beskyggede en Deel
af Panden, og vidste endnu af ingen kunstig Tvang.
Lintøyet sad ikke endnu i Folder, Bugter, Boller og
Kruser om Halsen eller Hænderne: Ney, man behøve¬
de Forstørrelses Glas til at see det. Utallige smaa
Stierner tindrede ikke endnu paa Foden; En Rem
udgiorde baade Nytten og Prydelsen. Rige og dyre¬
bare Skænker førte ey Ordet for en tom Hierne.
Arme Stoddere, som alligevel besadde et Hierte af
Vox. Kiære Overflod! hvor skal jeg finde tienlige
Ord til at fortælle din Berømmelse. Et ungt Men¬
neske af nedrig Herkomst er nu bedre klædt en Græver
og Frie=Herrer, ja end Fyrster i Fortiden: En stor
Sag! om baade Fædrene- og Mødrene=Arven hænger
paa Skuldrene. Anseer jeg Klæderne, saa træffer
jeg en Minister paa hvert Hiørne af Gaderne; En
stor Sag! om Ministeren staaer ubetalt i Bouti¬
qven. De flestes Borde bovner under en mængde
lækkre Rætter; En stor Sag! om det Almindelige
maa bøde hos de Udenlandske for uindskrænkede
Vellysters Skyld.
Vand, Mælk, Most og Øll smagte vel i
gamle Dage; men nu fordrager vor Mave ikke saa
grov Drikke. Vi skatte os endog ulykkelige, om de
Udenlandske vægrede at modtage vore Penge for
deres Viine.
