336
ve Beviis i denne min Sætning. Jeg undrer tillige,
om ikke Kiølen i hvert et Handels=Skib drager smaa
Aarer fra enhver Borgers ubetænksomme Huushold¬
ning. Jeg troer at dette bliver en Sandhed, at den,
som i sin Huusholdning ikke raadfører sig med sin Pung,
maae laane Penge undertiden af egennyttige Folk, som
veed at giøre dem Fordeele af andres Ruin. Videre
undrer jeg, om alt det Sølv, som findes i vort kiære
Fædrene=Land er kommet af vore egne Gruber? Tilli¬
ge undrer jeg, om Folk af nedrig Stand ikke maae
(jeg kan nu ikke sige: kand) leve sparsommeligere end
de af den høyere; (thi det er nu ved Mode næsten ble¬
vet en forbydende Lov) da Fruentimrene ere Lovgive¬
re, og sætte Mændene i Klemme mellem Vexel=Cour¬
sen og Fattigdom. Jeg frygter for, at dette alt er
Aarsagen til at de nyttigste Love og Forbud om Jnd¬
førsel vorde til Landets Skade saa yppigen brudte.
Fruentimrene have derfor anskaffet sig Huusholdnin¬
gens Førsel; saa at baade Mand og Fader maae pas¬
sere for Lov=Brydere. Jeg for min Deel gaaer næsten
altid hverdags=klædt, og lever tarveligen, men ikke
uden Foragt af mine Sydskende. Jngen af dem kun¬
ne med Hæder sætte Foden uden for Døren, om hun
ikke hver gang kand lade sig see med nye og foranderli¬
ge Klæder; ligemeget, om det skeer paa inden= eller
udenlandsk Credit, og om Manden har store eller smaa
Jndkomster. Jeg havde uendeligt mere at sige herom
og om andet; Men vil for denne gang slutte, forbli¬
vende o. s. v.
