339
Sønner, ved deres Sider stode udrustede med Fornuf¬
tens Trøste=Grunde, men som vare alt for svage til at
fordrive den skræksomme Taushed, der laae paa disse
sorrigsfulde Hierter, da saaes Religionen, iført sit snee¬
hvide Klædebon at nærme sig til disse i Sorrig nedsiunk¬
ne Siæle, hun rørte ved dem med sin styrkende Haand,
og strax aabnedes deres Ørne til at høre paa hendes
Tale, og deres Øyne til at erkiende hvem hun var, hun
talte til dem med hendes behagelige Stemme, og deres
Ørne hørte til med Begierlighed: Græder vel mine
Børn, sagde hun, thi eders Tab er meget stort, yder
Naturen denne Told, men lad Sorrig ikke betage for
mig Adgangen til eders Hierter, holder Maade i eders
Sorg; thi J har jo endnu i eders GUd, en Fader og
en Læge, der helbreder de sønderknusede Siæle. Kast
eders Omhue paa HErren og han han skal frelse jer, og
i det samme udbredte hun sine Vinger og opfoer til sin
Sædes Throne; de saae alle op efter hende med en
længselfuld Mine til Himmelen, men hun kom ikke
meere; de sukkede over hendes Bortgang, og jeg gik
bort begrædende deres TaB.
D¬
e Gamle have tilskrevet Musiken en saa høy Virk¬
somhed, at de have holdt for at den haver civi¬
liseret Nationerne. Polybes, naar han taler om de
2de Folk i Arcadien, skriver, at det ene var et høfligt
og artigt Folk, saasom det med Fliid lagde sig efter
Musiqven; men at det andet var grovt og vildt, saa¬
som det gandske forsømte den. Endog Grækerne, som
vare saa polerede, ansaae denne Kunst som et væsent¬
ligt Stykke af Ungdommens Opdragelse, saa at den,
som var uvidende deri, passerte for et slet opdraget
Menneske. Socrates, saasom han var af ringe For¬
ældre, kunde i sin Ungdom ingen Underviisning faae
i denne Kunst; Men han holdt sig det ikke for en
